ARBEJDSMILJØ
NTEK arbejder ud fra dokumenterede facts når vi fremlægger vores løsningsforslag. Vores lange erfaring sammenholdt med udarbejdelse af målinger og overvågninger af eksisterende processer og arbejdsgange i produktionen, gør at du som kunde får kvalificerede løsningsforslag som er blevet vendt og diskuteret med implicerede lige fra ledelsen til de medarbejdere som står midt i arbejdsprocessen hver dag.
Et samarbejde med NTEK om opsætning af industriventilation, sikrer at din virksomhed får lavet løsninger ud fra dokumenterede facts og ikke løse antagelser.
SPÅNSUGERANLÆG
NTEK rådgiver, dimensionerer og opbygger spånudsugningsanlæg til brug for bortsugning af spåner og støv fra træbearbejdningsmaskiner. Vores professionelle løsninger bliver brugt på tømrer- og snedkerværksteder samt på uddannelsesinstitutioner som FGU-skoler, folkeskoler og tekniske skoler.
Vi bruger pumper og filtre af høj kvalitet til løsningerne. Undertrykket i anlægget har betydning for, om spånsugeranlægget som en vigtig benefit, kan benyttes effektivt til brug for rengøring af værkstedsgulve og maskiner. NTEK tager snakken med dig på forhånd, hvor vi afklarer dine ønsker og forventninger ligesom vi altid tager udgangspunkt i en løsning som selvfølgelig opfylder gældende lovkrav til arbejdsmiljø så du sikrer dine medarbejdere og/ eller elever sunde arbejdsforhold.
RÅDGIVNING TIL MERE END BLOT VENTILATION
NTEK er meget mere end et ventilationsfirma. Vi har ekspertiser der spænder bredt. Vores kompetencer indeholder udover løsninger til udsugning og ventilation i industrien, også rådgivning og udførelse af energioptimeringer og energisyn. Vores energirådgivere skiller sig ud, ved udover at drive og gennemføre ventilationsprojekter, også at besidde bred produktionsforståelse der er opbygget igennem mange år. Viden indenfor produktionsteknologi, varme/ køle funktioner, styringer, produktionsmaskiner og daglig drift er typisk en del af deres hverdag.