Service og vedligeholdelse.
Med en serviceaftale fra NTEK mindsker du risikoen for nedetid og uforudsete driftstop i produktionen.
I en travl fødevare- eller industriproduktion er velfungerende ventilation helt afgørende for både medarbejderes trivsel, effektivitet, produktkvalitet og den samlede økonomi. Med regelmæssig service og forebyggende vedligeholdelse fra NTEK slipper I for bekymringer om uforudsete driftsstop, forringet indeklima og unødigt højt energiforbrug.
Et ventilationsanlæg, der ikke tilses løbende, mister hurtigt sin effektivitet. Tilsmudsede filtre og forkerte trykforhold tvinger anlægget til at arbejde hårdere, hvilket slider unødigt på komponenterne og øger energiforbruget markant. Vores serviceløsninger sikrer, at jeres anlæg altid kører med maksimal ydeevne og opretholder det krævede luftskifte – helt uden at I skal bruge tid og ressourcer på at holde øje med det.
Specialiseret service er vores kernekompetence.
Mange ventilationsanlæg i dag – især i fødevaresektoren – er teknisk komplekse og underlagt skærpede miljø- og sikkerhedskrav. Effektiv service kræver derfor langt mere end bare et filterskift; det kræver dyb faglig indsigt i hele processen. Fra den indledende rådgivning og for-projektering, til den endelige installation står klar – vores serviceteam består af dedikerede specialister, som er fokuserede på NTEKs kerneområder inden for produktionsoptimering, procesventilation, specialfiltrering, indeklima og ATEX-miljøer.
Vi kender de særlige udfordringer i industrielle produktionsmiljøer ned til mindste detalje. Vores teknikere gennemgår jeres anlæg systematisk – fra mekaniske sliddele og sensorer til præcis indregulering af tryk, temperatur og luftmængder.


Det får I med en serviceaftale fra NTEK:
Fuld tryghed og nul bekymringer
- Vi overvåger og overholder alle serviceintervaller for jer. Dermed forebygger vi dyre nedbrud, før de opstår, og I undgår ubehagelige overaskelser i produktionen.
Optimal drift og energioptimering
- Gennem grundig indregulering og udskiftning af sliddele sikrer vi, at anlægget arbejder med lavest muligt energiforbrug og maksimal oppetid.
Specialiseret viden og rådgivning
- I får besøg af erfarne fagfolk med indgående ekspertise i fødevaresikkerhed, hygiejnekrav og håndtering af eksplosionsfarligt støv (ATEX).
Dokumentation til audits og myndigheder
- Efter hvert servicebesøg modtager I en udførlig rapport. Rapporten fungerer som klar dokumentation ved eksterne tilsyn og audits fra Arbejdstilsynet eller Fødevarestyrelsen.
FÅ EN SKRÆDDERSYET SERVICEAFTALE
Lad vores specialister overtage ansvaret for jeres ventilationsdrift, så I trygt kan fokusere 100 % på jeres egen kerneforretning. Vi tilpasser serviceaftalen nøjagtigt til jeres anlæg og produktionsbehov, uanset hvor i landet I ligger.
Eller ring på: Tlf. 2818 3848

